Historie

Det er ikke uden en passende portion ydmyghed og respekt, jeg ser tilbage på en historie, der tog sin begyndelse under Christian IV i 1611 og som stadig udvikler sig under Kong Frederik X, den 16. monark i laugets historie.
Østdanmarks Snedkerlaug er en sammenlægning af 3 snedkerlaug: Roskilde Snedkerlaug, Slagelse Snedkermesterforening og Vordingborg Snedkerlaug. Denne sammenlægning skete i 2006.
Vi har dog valgt at “arve” ancienniteten fra de sammenlagte laug, da 400 års historisk materiale er en guldgrube, som fortjener at blive dokumenteret for eftertiden.
Så i en moderne verden, hvor det er er altafgørende at holde fokus på nuet, og hvor fremsyn, strategisk planlægning og visioner er kernen til overlevelse, vælger vi altså at kigge lidt tilbage på fundamentet for vores fag på denne side og især i vores jubilæumsskrift fra 2011, som du kan finde et link til – også på denne side.
De enkelte laug har vi naturligvis beskrevet i jubilæumsskriftet, men formålet er at beskrive den enorme udvikling, som faget har fungeret i gennem 400 år. Både fagligt og kulturelt.
Vi har forsøgt at tegne et billede af 400 år, hvor snedkerfaget stædigt har holdt fast i sine traditioner – samtidig med, at man har tilpasset sig de faktiske sociale- og arbejdsmarkedsmæssige forhold i et foranderligt Danmark.
Jeg synes dog også, at vi bør se fremad og vurdere vores mange muligheder i et fag, hvor viden, teknisk snilde og knowhow gør os til nogle af de dygtigste håndværkere i verden. Hvor vi erkender, at vore kvalifikationer i dag er stærkt funderet i 400 års faglig stolthed og forandringsparathed, som er præcis de værdier vi vil bære videre, og bygge de næste mange års snedkerarbejde på. Se mere på siden “Lauget i dag“.
Afslutningsvis vil jeg gerne takke de tidligere oldermænd og andre laugsmedlemmer fra alle tre Snedkerlaug for indsatsen i forbindelse med at holde liv i håndværk og traditioner.

Læs laugets 400 års jubilæumsskrift fra 2011

De vigtige datoer i Østdanmarks Snedkerlaugs historie

Starten i 1611
Østdanmarks Snedkerlaug har rødder mere end 400 år tilbage i tiden. Det har vi i kraft af, at Roskilde Snedkerlaug blev stiftet i 1611.
Først fra midten af 1500-tallet kender man noget til snedkerlaug i Danmark. Præcis hvornår lauget i Roskilde er opstået ved man ikke, men den ældst bevarede protokol har optegnelser fra tidsrummet 1611 til 1686. Vi sætter derfor 1611 som det officielle år for oprettelsen af Roskilde snedkerlaug.
Der kan godt have været et laug i Roskilde før den tid, da Roskilde allerede i 1500-tallet husede flere dygtige snedkere og billedskærere. De leverede inventar til kirker med tilknytning til byen. Det vil være usandsynligt at de ikke på én eller anden måde havde organiseret sig og aftalt priser, så de ikke udkonkurrerede hinanden.
Under alle omstændigheder var det praktisk at slutte sig sammen og derfor opstod laugene.

Kongelig forordning 1613
I 1613 ophævede Christian IV alle landets laug. Det anfægtede dog ikke snedkerne i Roskilde, der fortsatte deres virke ufortrødent. Det ser man af at der , både i 1617 og i 1621, blev indskrevet læredrenge.

Laugene tillades igen
I 1621 og 1622 blev det igen tilladt at oprette laug. Roskilde snedkerlaug fik som følge heraf en ny “Skrå”, som er laugets love og vedtægter. Skråen består af en række artikler, som er retningsgivende for laugets daglige virke.

Nye artikler 13. maj 1674
36 nye artikler eller retningslinier blev vedtaget i 1674. De var helt igennem præget af tysk laugsskik, da det var helt normalt, at svendene rejste rundt i Europa og tilbød sit arbejde til udenlandske mestre. Inspireret af fremmede skikke – hovedsageligt fra Tyskland – blev disse artikler skrevet ind i Roskilde Snedkerlaug.
Læs mere om artiklerne på side 12 i jubilæumsskriftet.

23. december 1681
Den 23. december 1681 fulgte Kong Christian V op på Kong Christian IV’s bestræbelser på at komme laugene til livs. Han udstedet “Forordtning om Handverks Svenne och drenge i Kjøbstæderne”. Hans bestræbelser løb dog ud i sandet.

20. januar 1723
Efter nye forordninger, skulle laugene møde op på rådhuset og få bekræftet sit valg af oldermand.
Lars Andersen var død og lauget havde valgt Snedker Knud Hansen som ny oldermand, hvilket magistraten bifaldt.

30. juni 1738
I løbet af 1700-tallet blev det sværere og sværere for laugene at holde arbejdet inden for egne rækker. Snedkersvende fik ved kon-gelig bevilling mulighed for at ernære sig for-skellige steder – også uden for den by, de boede i. Der var hele tiden stærke bestræ-belser på at mindske laugenes betydning. Meget betegnende for de vanskeligheder, der var at slås med, blev Roskilde Snedkerlaugs Syge, Hjælpe- og Begravelseskasse stiftet d. 30. juni 1738. Senere skulle den vise sig at være vejen videre for snedkerne i Roskilde, da laugene senere blev forbudt.

1. maj 1743
Formynderiet greb om sig og nu skulle øvrigheden også have forvist de såkaldte mesterstykker. Altså arbejder som en svend udførte for at blive beskikket som mester. Denne dato mødte “hele det vellovlige Snedkerlaug” op for Rådstueretten og fremstillede snedkersvend Anders larsens mesterstykke. Det bestod af “en ordentlig Afrids til en Tresur samt et brætspil, ind og udvendigt behørigt indlagt”. Anders Larsen begærede – på anbefaling fra Snedkerlauget – overfor Rådhusretten, at måtte nedsætte sig som Snedkermester og Borger. Dette blev ham tilstået.

1758
Roskilde Snedkerlaug får sin “Velkomst”. En fantastisk kobberopsats, der belv brugt som afslutning efter lærlingeindvielsen, kaldet
“Behøvlingen”. Se side 22 i jubilæumsskriftet.

21. marts 1800 – 3. november 1832
Ny kongelig forordning
I år 1800 kom en ny kongelig forordning om håndværkslaugene i København. I 1832 blev den udvidet til at gælde alle landets laug.
Den blev udstedt af Kong Christian VII og var afgjort begyndelse til enden for laugene. Christian VII var træt af laugenes indspisthed, som forhindrede de fri markedskræfter og vanskeliggjorde fremskridt og udvikling. Derfor bestemte han, at håndværkere kunne nedsætte sig i købstæderne uden at skulle indtræde i et laug. Det var de såkaldte “Frimestre”. Men det skulle vise sig, at laugene var andet og mere end sammenslutninger med drikkelag – at det faglige i sidste ende var det vigtigste – og at laugene derfor alligevel viste sig at være levedygtige. Om end med mindre indflydelse end tidligere.
I forordningen afskaffede Christian VII også “Behøvlingen” som han anså for en af de “rå og vilde sæder” der ikke hørte et moder-ne samfund til.
Han forbød også traktementer af enhver art efter et mesterstykkes godkendelse. Et klart slag mod laugenes festlige del af ceremonier-ne.

5. juni 1849 Grundloven
Den fri og uhindrede adgang til erhverv blev slået fast som en grundregel. Laugsvæsenet trues for alvor.

29. december 1857 Næringsloven
Grundlaget for landets laug forsvandt i praksis, da laugenes “Udelukkende næringsret” bortfaldt. Et laug kunne dog bestå, hvis mindst 5 af laugets medlemmer stemte for. Snedkerne i Roskilde fortsatte.

24. januar 1862 Ministerielt Cirkulære
Nu skulle laugene lukkes. Kun laug, der fik indenrigsministeriets anerkendelse kunne fortsætte og resten opfordredes til at overgå til “Fri, alle Byhåndværker omfattende foreninger”. Det belv også slået fast at svende-nes pligt til at erlægge “Syge-, Fattig- og Tidepenge” var ophævet. Nu regnede man med at have sat endligt puktum for laugsvæ-senet i Danmark.

15. april 1862
Men Roskilde Snedkerlaug opgav ikke så let. Man havde jo Sygekassen fra 1738, og denne dato var der laugssamling, hvor oldermanden og 13 svende mødte op. Det blev besluttet, at svendenes formue på 176 rigsdaler og 66 skilling samt Velkomsten og en Laugskande (Se side 25) skulle overgå til Sygekassen. Lauget levede videre og undgik at få laugsgenstandene konfiskeret.
Godt set af datidens svende, da man nu både kunne følge med tiden og samtidig holde fast ved nogle af de gamle traditioner.
Der oprettedes en sparekassebog der først afsluttedes i 1930 og lauget var én af Roskilde sparekasses allerførste kunder.

8. juli 1862
Byrådet stadfæstede oprettelsen af Sygekassen.

4. april 1870
Kongelig underskrift stadfæster Sygekassens vedtægter.

5. april 1888
Roskilde Snedkermesterforening stiftes. 14 mestre mødte op og Fritz Andersen blev valgt til foreningens første formand.
Roskilde Snedkerlaugs Syge, Hjælpe- og Begravelseskasse fortsatte dog sit virke para-lelt med den nye Snedkermesterforening.

14. april 1888
Slagelse og Omegns Snedkermesterforening stiftes af Ludvig Christensen. Han fik følge-skab af snedkermestrene A. Gotthardt, Jeppesen, P. Mortensen, N. Olsen, R. Larsen og Fr. Thomsen.

15.marts 1943
Vordingborg Snedkerlaug stiftes. Der er ikke gemt protokoller eller anden dokumentation fra denne tid. I den sidste protokol fra Vordingborg Snedkerlaug er første fortegnelse fra generalforsamlingen i 1973 og den sidste fra d. 22. september 2001.

5. april 1963
Roskilde Snedkermesterforening fejrer 75 års jubilæum og skifter navn til Roskilde Snedkerlaug.

29. november 2006
De tre snedkerlaug gennemfører en sammenlægning og afholder en stiftende generalforsamling for Østdanmarks Snedkerlaug i Køge. Se side 40 i jubilæumsskriftet.

Epilog
Uanset hvor store anstrengelser man har gjort sig for at komme laugsvæsenet til livs, består det altså den dag i dag. Det beviser, at faget er forandringsparat og forstår at tilpasse sig nye tider. Men det viser også, at der er et reelt behov for laug, hvor mestrene mødes og udveksler erfaringer. Det er helt naturligt, at der bliver færre laug, når virksomhederne bliver større og dermed også færre.
Det vigtigste er, at vi opretholder de faglige netværk og skaber fælles talerør for vort fag. Det er nok ikke slut med laugssammenlægninger, og det er kun af det gode. For så råder vi over en organisation, hvor vi kan fremstå som en samlet helhed i samfundsdebatten og i det fagpolitiske spil.
Laugene har naturligvis ikke samme indflydelse som i 1600-tallet, men vi har indflydelse, og den gør vi gældende, når det er påkrævet.